Anekdoter på farten: Rygekupeén

Anekdoter på farten: Rygekupeén

Det var ikke som sådan den korte mellemlanding i Bruxelles lufthavn der trak tænder ud i går morges, men den lange gåtur fra den ene terminal fra den anden.
Jeg havde ikke sovet hele natten, af frygt for at misse flyet og sove over mig for jeg  har – indrømmet –  en  kedelig tendens til altid at gå glip af afgørende afgange og andre vigtige højdepunkter her i livet generelt, hvorfor at’ lige ved og næsten’ kan kaldes for en ret så fyldestgørende opsummering af min tilværelse, indtil videre.
Kun to timer i fly og mine ben værker noget så frygteligt, mens jeg slæber  på min håndbagage der ( naturligvis) kun fungerer hvis man bærer monsteret i hanken. Dette er udelukkende selvforskyldt, da jeg vurderede at en lang rem ville ødelægge æstetikken ved håndværket og i køen ud af flyet,bander og svovler jeg i mit stille sind, over mine urealistiske forestillinger, om cool kvinder på farten som jeg i et svagt øjeblik, lod mig forføre af, på idiotiske instagram.

Nuvel, jeg skuer efter den nærmeste rygekupé for jeg trænger noget så frygteligt til en smøg, mens jeg binder mit bundesliga- hår( forsovet fra flyet med uregerligt nakkehår) op i en høj knold og skider højt og helligt på, at jeg ligner en lille egyptisk dreng,  i dueblåt krøllet silke (mer’ idioti) og man-bun.
Dertil er jeg alt for dødelig træt og jeg er lige ved at miste modet, men ser så gudhjælpemig et cigaret -skilt og skynder mig derfor at stige af den sølvgrå rulletrappe, for at vende om og træde ind i en sky af røg, hvor vi alle som een, sidder dér og ser undskyldende og  flove ud, fordi at vi jo alle godt ved bedre end dét.
De fleste ser op idét jeg træder ind af døren, der omgående lukkes igen, således at man ikke skal forpeste den øvrige befolknings lunger, mens jeg kigger ned og med ludende skuldre står og skammer mig lidt i et hjørne,  sammen med alle de andre misbrugere der bare ikke kan styre sig.

Sådan står vi så dér;  En lille slunken minoritet med trætte øjne og en morgentung dårlig samvittighed, repræsenteret fra alle fire verdenshjørner med dét tilfælles at vi skal ryge en smøg i fred og ro, i et tilrøget lokale for en stund.
Der står en sort mand i højre hjørne – jeg vurderer ham til at være etioper grundet hans lange slanke skikkelse men har selvsagt ingen anelse og bag mig; en polsk dame der intenst stirrer op og ned af mig, som var jeg netop trådt ud fra det hinsides.
Der er også en overvægtig jøde med sort hat tilstede ( det må jeg gerne skrive for han var ganske kolossal) og knapperne på den hvide skjorte, kæmper en urimelig kamp, for at holde hans mave på plads.
En engelsk herre gør plads ved sit bord fordi jeg står og fylder mellemgangen med min åndssvage  taske så jeg pløjer mig  vej hen mod det store vindue, med udsigt til de afgående fly, hvor jeg ser mit spejlbillede for første gang i dag og konstaterer hvor grå i hovedet ,jeg egentlig er.
Det bliver godt med lidt kulør i Israel og jøden med hatten, skal sikkert på samme fly som jeg og derfra muligvis videre til Jerusalem og nu sker der så dét, at der kommer en anden jøde ind i kupeen og der opstår således nu, en rygende jøde-minoritet i en allerede eksisterende minoritet, og den store jøde slår straks blikket op, for han kan på et splitsekund genkende den nytilkomne mands trosretning, på krøllerne ved ørerne (pais red)
Efter at der er gået et  lille minut,  slår  han hænderne ud og tilbyder den jødiske mand, pladsen ved siden af ham (hvor hans håndbagage pænt har optaget pladsen i den overfyldte kupé) mens jeg olmt kigger med.
Sådan begynder de så at sludre og konversere i eet væk,  for de skal samme vej.
Samme vej som mig og måske er det bare fordi, at jeg er træt og uoplagt at jeg næsten må bide sammen, af indædt raseri, for havde han kendt til mit etniske ophav havde han sikkert og vist, ladet mig sidde der også – noget som jeg en tidlig morgen i Bruxelles lufthavn, finder pænt pisseprovokerende.
Endnu en plads bliver ledig – nu går hun omsider, den polske dame og jeg sætter mig ned og tager min telefon op til øret mens jeg på fejlfrit hebraisk, lader som om, at jeg samtaler.
Begge jøder stopper  abrupt deres dialog og kigger hen på mig og jeg  vender mig mod etioperen, for demonstrativt at spørge om, han ikke vil sidde ned – ved siden af mig, for min taske behøver jo ikke også have egen siddeplads, mens jeg inderligt håber på, at de noterer sig min tavse skideballe omhandlende dyrkelsen af almen næstekærlighed.
Den slags trosbetingede form for samhørighed, gør mig ærlig talt lidt vred.
Det er akkurat situationer som denne her, der gør det vanskeligt, at opnå verdensfred.

14359683_10153694079416831_1988621750_o
Badedragt: Sakura 
Jeg hører, at I har INDIAN SUMMER DERHJEMME, MAND!
Kan I nyde det, folkens!
Fugtige  hilsener fra det nordlige Israel!

4 kommentarer
Maja
2 år siden

Nu er jeg bare nysgerrig, hvorfor taler du flydende hebraisk?

Maja Sørensen
2 år siden

Nu er jeg bare nysgerrig. Hvorfor taler du flydende hebraisk?

sara
2 år siden

Min far er irakisk jøde og kom til israel kort efter anden verdenskrigs afslutning. Har familie hernede og så har han talt hebraisk med os ( min bror og jeg) siden vi var små :-)

Susanne
2 år siden

Godt gået :)

Vis mere