Iværksætteri: The Organic Boho

Iværksætteri: The Organic Boho

Overskriften kan for dem der kender bloggen her, komme som en let forskrækkelse, for I vil vide at jeg hverken er særlig “organisk” , eller fører en synderlig holististisk livsstil.
Jaja, bevares –  jeg kommer da nogenlunde rundt om min madpyramide, men de som religiøst dyrker hvad de stopper i gabet vil med garanti mene at jeg er forholdsvis fejlernæret.
Men nok om mig og mine sære vaner.

Jeg faldt over “The organic boho” for en rum tid siden – ikke på grund af deres organiske eller veganske visioner, men snarere på grund af den fine tanke, der ligger bag.
Det korte af det lange er, at dette innovative tiltag har et ønske om at passe på vores klode og det appellerer til mig.
“Eat local&Go global” er deres slogan og de har et ønske om at lave “ready made” produkter via brug af de lokale fødevarer vi har til rådighed.  Fødevarerne vil dermed blive uddelegeret til både supermarkeder, universiteter, flyselskaber, skoler og festiver og således er det meningen at vi reducerer en masse spild alt imens man sørger for både fairtrade og skåner vores stakkels miljø.
Det kan selv ikke jeg store skeptiker sige et ondt om.

Kvinden bag, er dansker og hedder Karina Bruun og hun er en ambitiøs kvinde der næste år vil åbne en ny butik på redmolen ved nordhavn lige ud til vandet.
Visionen er at det skal emme af ibiza- vibes  på selvsamme sted der netop har dannet rammerne om Copenhagen social festival.
Konceptet skal være 100% økologisk, vegansk og der lægges vægt på social cooking, sund livsstil og som samlingspunkt blandt folk ( Sidstnævnte appellerer klart mest til undertegnede)
og jeg har spurgt Head of Pr Simone Frisbæk om en ting eller to , nu hvor de sigter efter at skabe et helt nyt Nordhavn.
Kort og præcist:

– Hvorfor er The Organic Boho på Redmolen?

”Det er vi af den simple årsag, at vi gerne vil være med til at udvikle og sætte vores aftryk på den nye bydel, i den helt spæde opstart. 

– Og hvordan har i tænkt jer at gøre det?

”Det kan vi ved at skabe opmærksomhed omkring området qua dens beliggenhed. Vi håber på at fange Nordhavn-beboerne i nærområdet først, og dernæst nå ud til en bredere skare, så alle københavnere kan få glæde af områdets fede muligheder.”
Københavnere lader allerede til at tage den nye bydel til sig.
redmolen  skal blive en slags oase.  Man skal lade sig opsluge af en tidsånd der er organisk og man skal være bevidst om hvad man putter i munden, mens at man slapper af til tonerne af musikken, eller tager en dukkert, inden at man cykler tilbage til byens travlhed.

Som ekstra flødeskum på en allerede vældig lagkage har Organic Boho udpeget en af min egne foretrukne pladevendere  Dj’en Thomas Madvig der har prydet den københavnske musikscene i 27 år.
Han skal stå for lydtapetet i det nye Nordhavn, alt imens at folket mæsker sig i velsmagende og lækre retter.
Madvig selv, er heller ikke galt afmarcheret, når han tilføjer at udsigt og frit hav gør noget ved folks mentaliet og humør. I et rum er man nemlig fanget i en vibe, hvorimod at åbne luftige rammer skaber en helt anden og mere tilbagelænet stemning der gør os mere modtagelige for den sydlandske, varme house,  han har tænkt sig at bruge som underlægningsmusik.

Skud ud til Karina Bruun & team for et nytænkende og modigt skridt mod et endnu mere, mangfoldigt København.
Jeg kender lidt til det hårde arbejde bag store visioner, og jeg ved at det kræver lidt mere mandsmod, end som så.
Jeg glæder mig til næste år!
image1

327270_16_9_large_476

 

 

 

 

 

 

1 kommentar
Liv
2 år siden

Åh, det ser fantastisk ud! Pludselig glæder jeg mig også til næste år :)

Vis mere