‘Sig Ja’ (Om Iværksætteri)

‘Sig Ja’ (Om Iværksætteri)

Sponsoreret

Dette indlæg er det første af i alt tre fortællinger, der handler om at’ sige ja’.
Ikke som i at “ jeg siger ja til livet”  eller andre  abstraktioner der er vanskelige at forholde sig til, men i en mere konkret form, såsom de afgørende valg vi aktivt træffer i  livet.

Indlægget her, handler om iværksætteri.
Det er fortællingen om, hvorfor jeg åbnede en Luksus 2ndhand butik og først og fremmest om  hvordan at et simpelt “ja” blev til en fireårig virksomhed.

Så JA, for pokker; det er altid svært at skrive om noget specifikt, som ingen har efterlyst at høre om, hvorfor jeg altid føler mig lidt fjollet og selvhøjtidelig overfor jer, når jeg har andet end digte og noveller på hjerte.

Men jeg var altså 22 år gammel, dengang.
Jeg læste på på KU og arbejdede som deltid i en anden secondhand butik på Frederiksberg, hvor jeg boede med min daværende kæreste.
Start tyverne var for mig var ekstremt tunge, det må I vide.
Jeg afskyede mit studie ( i hvert fald det meste af det)  og ville ikke gå til forelæsninger fordi at jeg alligevel sad og rokkede formålsløst på stolen, ude af stand til at koncentere mig om timen.
Selvom at mit job som butiksassistent,  var nok så hyggeligt, udfordrede det mig ikke synderligt og det er ikke fordi at jeg af omveje prøver at fortælle jer om at jeg “føler mig for god” eller “for kvik” til den slags arbejde.
I må bare huske på, at jeg på daværende tidspunkt mistrivedes alle steder, for jeg bar rundt på en skabertrang og et brændende ønske om at realisere mig selv.
Min udfordring var blot, at jeg ikke vidste hvordan at  jeg skulle bære mig ad.

Månederne gik, sådan som månederne de går og jeg brugte min løn og SU  på at købe tøj, drikke kaffe og brokke mig over min skolegang, som jeg alligevel var for stor en kylling til at droppe, for så ville selvhadet og følelsen af utilstrækkelighed, da for alvor sende mig helt ned i kulkælderen.
En dag mødte jeg en af mine gamle gymnasiekammerater.
De fortalte mig hvordan at netop havde åbnet en kaffebar i indre by og jeg husker tydeligt at den første følelse der jog igennem mig, var  en stærk misundelse.
Jeg indrømmer det blankt, for hvor ville jeg dog ønske at jeg også havde noget som jeg brændte inderligt for.
Da jeg kom ned for at besøge dem en dag,  fortalte de mig om deres kælder som de ville fremleje, såfremt  at nogen gik rundt med en god ide.
Jeg nåede akkurat lige at tænke, at det sted kunne blive en fin Luksus 2ndhandbutik, men slog det straks fra mig igen da jeg blev ængstelig ved tanken om, den finanskrise vi befandt os i.
I 2008 kostede det 80,000 kr.  at oprette et APS.
Jeg kunne skaffe 40,000 kr men havde brug for en partner og en at sparre med og det skulle gøres nu, NU før jeg tænkte det i stykker.
Det var her at jeg ringede til min nuværende partner som faktisk var min mors veninde og efter en times samtale stod det klart;
Vi var ved at åbne en butik.

Et kapitel af eufori og glæde, akkompagneret af et følelsesmæssigt helvede, tog form.
Når man lige er fyldt 23, og har besluttet sig for, at man VIL være selvstændig og at en fiasko er uaccepabel (alene tanken fik mit allerede skrøbelige selvværd til at ryste i bukserne) er barren sat pænt højt.
Opstarten var hård og de første otte måneder ville jeg ønske, at nogen havde fortalt mig om, hvordan man adskiller sin egen identitet fra sin butik, for det var ikke noget, jeg mestrede.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er gået grædende hjem, fordi jeg igen måtte skrive et stort rundt nul, ud for dagens salg.
Jeg har ikke tal på frustrationer og desperationer i jagten på at skulle fylde en biks op, der var dybt afhængig af andre menneskers velvilje og nåde.
Som en klassisk kliche, var det også på samme tidspunkt, at forholdet til min daværende kæreste begyndte at gå støt ned af bakke.
Set i retrospekt, kunne jeg have åbnet hvadsomhelst på det givne tidspunkt.
Jeg skulle bare skabe noget, og det kunne kun gå for langsomt, for min rastløshed pustede mig i nakken og mit selvhad voksede støt, for hver dag der gik .
Jeg lærte om iværksætteri det på en meget voldsom måde (måske fordi jeg var så ung)  og jeg tror ikke at det behøver at være så hårdt ; blot skal man være indstillet på, at man skal dedikere sig helhjertet til det man laver.
Jeg var og er stadig en grønskolling der ikke har en større forstand end det gennemsnitlige menneske, men viljen og stædigheden har altid været der.
Det får mig til at tænke på, at der er en fremherskende tendens i tiden til at sige at  “man ikke må være for hård mod selv”.
Selvom at jeg også, nikker samtykkende til dette  er det ligeså vigtigt at vi ikke “er for blide ved os selv”
Det er faktisk vildt vigtigt for mig, at fremhæve, at der kræves en smule selvkritik og selvdisciplin.
At sige at alting er “fint nok” er i min optik, ikke sådan at vi vokser og udvikler os.

I dag ville jeg ikke nødvendigvis opfordre andre 22- årige til at gå selvstændige, ( man behøver ikke – død og pine, at peake så tidligt) for selvom, at jeg bestemt ikke tvivler på, at man er i stand til at drive en virksomhed, kan jeg blive bekymret for, om man har et panser til at beskytte sig med, og den modenhed der kræves, for  at  kunne adskille ting fra hinanden.
Omvendt er ovenstående komplet ligegyldigt hvis man ikke trives i det man laver, for alfa og omega må være, at man tager styringen over sit eget liv, og ikke bare lader sig diktere af tilfældigheder.
Mit  foretrukne mantra har gennem de sidste mange år, beroet på citatet:
“Alle de forkælede unge mennesker, der har al mulighed for at leve, men i stedet bruger hele livet på at spekulere i, hvordan det bedst bør leves”
Jeg bruger det stadig flittigt, men jeg har lært at handle mens jeg spekulerer – mens jeg tvivler, for ellers kommer vi ingen vegne.
Jeg ved godt at jeg ikke har skabt den dybe tallerken bare fordi jeg langer tøj hen over desken, men jeg  fandt en måde hvorpå, at jeg kunne holde min hverdag ud og det har indtil videre været udmærket for mig.
Jeg har en stor lyst til at ville starte mere op i nær fremtid, nu hvor jeg har fået lidt mere erfaring og know-how.
Jeg skal bare lige finde ud af, hvad det skal være…

13467312_10153484240386831_1180760428_o
link

8 Comments
Babette
2 years siden

Jeg er så glad for du tog chancen og åbnede butikken, den er uden tvivl en af mine ynglings butikker❤️

sara
2 years siden

Hahaha hej Babette hvor er du sød! Tusind tak og så bliver du nok glad for at høre at vi flytter lokaler her den 1 aug ( bare lige til ind ved siden af) hvor der er mere plads. Jeg erSÅ TRÆT af pladsmangel!

Anna
2 years siden

Hej Sara Dejligt og spændende indlæg. Jeg har også en skabertrang som meget snart er nødt til at tage form, da jeg virkelig har lysten. Men jeg tænker også for meget over tingene, så jeg kan virkelig nikke genkendende til dine tanker. Og nu jeg skriver, så vil jeg bare lige gøre reklame for Ladies First, som er et netværk for kvindelige iværksættere, hvis du da ikke allerede kender det :) (https://www.facebook.com/ladiesfirstdk) Tak for et godt indlæg. Mvh. Anna

sara
2 years siden

Hej Anna, har lige kigget på netværk, det er da et mega fint tiltag! Så længe du har lysten, skal du nok få skabt dig et eller andet. Det vigtigste tror jeg, er drivkraften. Som jeg skrev kunne jeg nærmest have åbnet hvadsomhelst på det givne tidspunkt... nu endte det så bare med en Lula i stedet :-)

Liv
2 years siden

Jeg synes det er super sejt og det er et vildt spændende indlæg. Jeg har også en eller anden trang til noget mere. Måske ikke at skabe noget, men i hvert fald at gøre noget - noget mere og noget andet. Er desværre nok stadig bare en af dem som spekulere for meget og handler for lidt ;) men det er ok lige nu.

sara
2 years siden

Hej Liv, tusind tak for dine fine ord. Jeg er rigtig glad for at du får noget ud af det. Din trang kender jeg alt for godt. På et tidspunkt bliver du måske træt af at tænke og så bliver handling din eneste udvej :-)

Julie
2 years siden

Noget du gerne må sætte i værk, er en udgivelse af dine skriverier - de er simpelhent så smukke <3

sara
2 years siden

Det var helt vidunderligt sødt skrevet Julie. tak. du gør mig så glad

Vis mere