Overdrevne observationer (Om selvforskyldte svære stævnemøder)

Overdrevne observationer (Om selvforskyldte svære stævnemøder)

Ok, vi holder en lille prosapause nu.
Lad os lige tale lidt om, hvor ualmindelig anstrengende det er, at se sig selv udefra i situationer, hvor man bare bør bevare den skrøbelige sindsro man har kæmpet for at opbygge, i små 28 år.

Dating. Lad os tale lidt om det.
Om hvor  hyggeligt det er, at have chattet med  sød dude i ugevis, hvor man høj på sig selv, godt gemt bag skærm, er ekstra stor i munden på skrift; åben, ærlig, med en  generøs delen ud af alt fra, hvad man fik til morgenmad som barn, til hvilket plejehjem man har i sinde at ende på.
Ved I hvad,  jeg ændrer lige teksten til jeg- form i stedet, da det er mig  der er det bærende fæ,  i indlægget her.
Godt, fordi  sagen er den , at jeg kan være rimelig  sjov på skrift – navnlig hvad  nye bekendtskaber angår ,for her kan  altså jeg kan virkelig score point, hvis jeg vælger at  folde mig ud.
Der findes simpelthen ingen nedre grænse for, hvad jeg ikke kan bedrive af  umiddelbare, vittige indslag i chat, på en selvdød tirsdag aften.
Helt selvsikker og glad. Ikke til at skyde igennem, siger jeg til jer.
Lige indtil, at nogen ønsker at mødes.
Med mig altså.
Det foregår faktisk  stadig;  det  der, med at mødes fra tid til anden, til trods for  overdreven kommunikation på sociale medier og via web.
Og dét er altså en ganske anden sag ka’ jeg hilse og sige; når man ikke sidder derhjemme i sin krøllede pyjamas som stumper ved ankel og dyrker virtuel kærlighed for fuld udblæsning.
Et rigtigt møde er  ganske  grænseoverskridende og alvorligt akavet,  hvis man som jeg, har det med at overtænke alt der overtænkes kan og jeg skal da ikke være bleg for at berette lidt om, hvordan vi ruller her.

Hvordan man rigtig  sidder der på hver sin side af bord, ovenpå et kejtet  kram og  “Hej”  mens man olmt glor  på hinanden,  på en vilkårlig lokation som begge har tøvet med at vælge, fordi TÆNK nu, hvis det blev en pinagtig affære.
Så er det jo mit valg – min kaffebar, eller restaurant som har været skyld i to jammerlige timer og som afgør slagets gang og her melder den første beslutningsangst sig allerede, for man vil jo så nødig skuffe folk.
Og lillebitte ærtehjerne kører på højtryk efter at finde på ting at snakke om, indtil det slår mig, at jeg i min iver og begejstring allerede  har  uddebatteret alle oplagte emner på skrift, hvilket med rette gør mig til et presset individ, der nu helt smooth skal prøve at forcere samtalen hen i noget, som endnu ikke er blevet drøftet. ( Man kan nå  at vende mange emner på tekst, hvis man konstant tamper løs på tastatur)

Så okay, lad mig  fortsætte den her reelle rædsel for et fysisk møde med fremmed penneven og lad os  tilmed antage, at der også  er mad på bordet og mig, der nervøst fingerer ved mit hår, ude af stand til at styre min ansigtsmimik.
Ijaja; det kan godt være, at I derude, ikke skænker lidt uskyldig æde en tanke, men I kan fandme tro, at jeg tænker over det, mand.
At jeg skal sidde der og  “tygge” og “synke” mens to øjne hviler på mig.
Og hvad spiser man så ?
En casual shawarma som umuligt kan konsumeres med æren i behold?
Ka’ ikke sidde der og skære dum durum ud, i mundrette bidder heller, uden at ligne en kæmpe idiot, vel.
Eller hvad med salat som er for stor, til at komme ind i mund?
Nudelsuppe så man forgæves kan sidde der og fiske med sine to pinde bare for at se, hvordan de flot glider tilbage i skål?
DELE -FUCKING -PLATTE hvor man bliver i tvivl om, hvor meget, eller hvor lidt man skal levne og har man været et grådigt bæst, hvis man tog for sig af fjordrejer, men holdt igen på laksetatar?
Blødkogte (lunefulde) lede æg der kan finde på at dryppe over bæger OG over teske, hvis de lige føler for det?

Jeg er ikke færdig endnu.
Lyden af skraben af kniv og gaffel mod tallerken, hvis der opstår en momentan og muligvis også passende stilhed, som jeg bare har enormt svært ved at tackle.
Såfremt og hvis den indtræffer plejer jeg, at tage affære ved at turbosnakke i en sådan fart, at jeg ikke en gang når at høre modpartens svar ,førend at jeg er videre til næste inkvisitoriske spørgsmål.
Eller tilsmagning af en vin.
Den.der.tavshed, når man lige dypper halv snabel  i glas og  helt teatralsk og langsomt snuser dyyyyyybt ind og lader den højhellige væske  “ånde” mens man koncentrerer sig som en galning, for at holde hånd pænt på stilk. Det afsluttes vanen tro,  af en ( uendelig lang) tavshed hvilket udmunder i et demonstrativt synk, og en ” MMMMM, ja, den er go’.
Den nupper vi.  Super drue. Pragtfuld årgang.”

Så kan man rigtig sidde der med sin fuldfede Barolo og spille dum med sine jævne smagsløg, vel vidende om, at nogen sagtens kunne have hældt lidt cognac i en saftevand, uden at jeg ville have  registreret noget som helst.

Det er  den slags tvangstanker man har, som selvbevidst klassisk klaphat, og jeg overvejer i  skrivende stund  stadig, om jeg bør indlemme jer i alt det her – om jeg overhovedet  bør udgive indlægget, for måske går I  lykkeligt rundt derude og glæder jer til næste stævnemøde med flink mandsperson.
Måske er det bedst hvis I ikke ved, men det her er altså  svaret på,  hvorfor jeg aldrig har dyrket tinder.
Eller aldrig rigtig har dyrket dét at date.
Og om hvorfor jeg altid ender med at opføre mig pudsigt og slet ikke i overensstemmelse med hvad jeg havde lovet mig selv.
Undrer mig skam til stadighed over,at jeg overhovedet har formået at hive noget levende i land, efter sådan en omgang.
Ideer til måltider der kan synkes og tygges med en smule værdighed, tages i øvrigt  imod, med kyshånd.
Og ja, jeg vil gerne kunne spejle mig i jer, denne gang.

Nyd jeres torsdag  og go’ date i aften ik’

– Samucha

6 kommentarer
Malene
5 måneder siden

Haha, jeg kan virkeligt se situationen for mig! Regel #1 dating; ALDRIG start første date med en middag! Medmindre det er kærlighed ved første blik, er det dømt til akavethed. Jeg foretrækker at gå en tur i noget natur med en kop kaffe i hånden istedet. Jeg har også haft held med kaffe og backgammon på en café. Og pool! I århus har vi en mega cool poolhall, Sharks. Det er ligesom bare nemmere, når man laver noget andet samtidig. Man undgå den dér påtvungne intense øjenkontakt, hvor man ikke ved, hvornår man skal se væk for ikke at virke ubehageligt stirrende. . Jeg har prøvet tinder, hvor jeg aftalte en date med folk hurtigst muligt, før jeg fik uddebatteret alle emner.. Det medførte selvfølgeligt, at jeg et par gange mødte mænd, der var langt fra mig, men det tog jeg bare som en 'oplevelse' også videre i livet.

sara
5 måneder siden

Jeg skal til at spille pool, ok. Eller invitere på bordtennisdate ( den virker i øvrigt mega godt, hvis man kan håndtere et bat) Backgammon er godt, men blir små- arrig hvis jeg taber. Omvendt kan man sige at man så kommer hinanden ved. Jeg skal i al fald ikke til middage. Det er 100% sikkert og det er så tåbeligt fordi man ved det jo godt i forvejen. Hvordan sådan en aften kan udarte sig. Gåtur er nærmest bedst. man taler altid mega godt sammen når man er i bevægelse.

Katrine
5 måneder siden

Shit, hvor er det godt! og spot on :) :) 9 (dele)retter på Famo, glemmer det aldrig.  

sara
5 måneder siden

"9 ( dele ) retter på famo. Glemmer det aldrig. Hahahahahahaha jeg tror jeg ved PRÆCIS hvor ualmindelig håbløst, du fik det i maven den aften!

Herman Bang
5 måneder siden

Jeg vil hellere end gerne på date med dig, du er jo en fisk i vandet, når det gælder at måle den samme akkurat akavethed som jeg selv besidder. Dog så ærgeligt at jeg er død og kan lide mænd. P.s. kan du gætte hvem jeg er? P.p.s Jeg savner dig

sara
4 måneder siden

3<3<3

Vis mere