Hvis kærlighed kammer over

Hvis kærlighed kammer over

Det var ikke sådan jeg ønskede at se mig selv;
Listende på tå, ind på kontoret, så stille som muligt, mens du stadig sover sødt.
Alle de dage, alle de timer med hjertet i halsen og snurren i maven.
Kvalme.
Jeg kan ikke styre det, jeg kan ikke styre mig, selvom jeg har lovet dig,at det er sidste gang.
Det må aldrig ske igen.
Vi  holder ikke til det, mine nerver er flossede, og  jeg ved at du pakker dine ting, hvis du opdager mig igen.
Jeg ved, at du tavst og med bestemte bevægelser vil hive fat i din store rejsetaske, – den som ligger øverst i vores indbyggede reol i soveværelset ved siden af de pænt foldede lagner og jeg ved, at du vil pakke det mest nødvendige:
Dine smøger, der ligger på køkkenbordet.
Dine briller, kontaktlinserne, alle de varme trøjer og du vil gå og du vil forlade mig, men du sover endnu og det køber mig lidt tid,  hvor jeg  tøvende piller ved sengegærdet.
Luften er klar, frossen og frisk som kun dage i februar  tillader sig at være,da jeg rejser mig op og  åbner vinduet, for at lukke kulden ind.

Jeg var vågnet tidligt, mens det stadig var mørkt.
For tiden driver det af mig, jeg sveder, drypper tran, som trænende jeg højintensivt i søvne.
Lægen siger,  det skyldes stress og du skifter min bluse om natten, for at holde mig tør, men jeg bemærker det knap for jeg  sover tungt, som havde nogen lagt mig i koma.
Som havde nogen givet mig en knockout og på sin vis, er det akkurat hvad du gjort.
Jeg kan ikke få dem ud af hovedet:
Alle pigerne på dine film, alle beskederne og jeg opfører mig som en besat; jeg kan ikke tænke på andet, jeg kan ikke spise, sove eller slappe af og jeg hader dig.
Jeg hader dig indædt, voldsomt, jeg dirrer af sorg, men du siger at jeg skal komme videre, at jeg skal tilgive dig og at det intet betyder, for du forstår det ikke.
Du forstår ikke, at det betyder alt.

Det var virkelig ikke sådan jeg havde ønsket, at du skulle se mig.
At det var sådan det skulle gå og jeg skammer mig  mens jeg lister ind på dit kontor, ind  på din computer, listende ind i soveværelset for at tage din telefon, men jeg har gjort det hundrede gange før  – jeg har opgivet at holde tal på brudte løfter og tomme ord, for selv hvis jeg intet finder, finder jeg nok alligevel på noget, i en fart .
En enkelt gang – mere skulle der ikke til –  og en enkelt gang  var rigeligt, for nu er spøgelserne overalt, hvor end jeg går og står:
Under sengen, i køkkenet, på gaden, og jeg dyrker dem nu, jeg ser dem allevegne og nu er jeg også begyndt, at forgude dem:
Ukendte langlemmede sirener med himmelblå øjne, en englenakke, mørklødede nymfer med eksotiske former, som knækker mig, som ydmyger og udsletter mig og hvorfor kan jeg ikke være nok for dig?

Hvorfor er jeg ikke nok for dig? skriger jeg af mine lungers fulde kraft, da du hamrer døren ind  til det aflåste badeværelse, hvor jeg sidder med din telefon i hænderne og jeg ved, at jeg har mistet det sidste jeg havde tilbage:
Min selvrespekt.
Min sidste rest af værdighed som du ikke fortjener, som du ikke måtte få, fordi det var det eneste jeg havde tilbage, som stadig var mit.
Du taler lavmælt, kynisk og nedladende  som er det mig der  har mistet besindelsen og jeg havde lovet mig selv aldrig at synke så lavt, da min hånd slår ud efter dig, med al den styrke jeg kan mønstre.
Automatisk og per refleks som tilhører den ikke min krop og jeg kan ikke stoppe, jeg bliver ved,  jeg bliver ved med at slå, fordi jeg vil høre dig angre  – mere,-  højere og du skal være ødelagt over, hvad du har budt mig.
Du skal ønske dig selv ned i helvede, af dårlig samvittighed over, hvad du har gjort ved mig.
Da du endelig parerer og holder mig nede i en lås, har jeg har næsten mistet synet, af tårer.
Jeg har ikke flere følelser tilbage – mærker kun dynen på sengen hvor du har lagt mig ned og min hulken er ustyrlig –  den er hverken smuk eller fin og jeg hader dig, men mest af alt hader jeg mig selv, for det du har gjort mig til.

“Så gå dog med dig!“ råber du, indestængt af raseri, for du har mistet tålmodigheden, du er træt, du har undskyldt hundredtusindvis af  gange, men jeg kan ikke komme over det, jeg nægter at slippe det, jeg kan ikke forstå det, og hvorfor er jeg ikke nok for dig? hikster jeg udmattet, bedende og tårerne triller og rammer min hals, mens jeg tænker over, hvordan jeg kan ødelægge dig ligeså perfekt, som du ødelagde mig;
Nonchalant, uden overlæg, uden ønske om at gøre mig fortræd, eller gøre mig ked, men jeg ville aldrig  kunne gøre det samme, ved du -for hævnen er aldrig sød, når den fødes af sorg og på higen efter kærlighed.

Sådan ligger jeg stille.
Paralyseret  i timevis, indtil dagen går på hæld og du kommer ind og spørger om vi er okay, for du elsker mig –  siger du forsonende, det var ligegyldigt og vi er nødt til at lade det gå.
Jeg nikker opløst, forputtet i dynen og med blikket vendt væk, for jeg har ikke styrken til at forlade dig og det er derfor jeg hader dig; jeg hader dig dybt og rent, for at holde mig som fange i et inferno, af svigt.
Og det ændrer sig ikke – jeg ved det godt  –  vi har ikke flere ord, så du gør hvad du kan: pakker mig  ind og luller mig til ro.
Vugger mig stille, mens du kysser min pande, for at jage tårerne og spøgelserne på flugt.
“Det betyder ingenting” hvisker du igen og igen, til jeg overmandes af søvnen og verden viskes væk.

Du forstod det aldrig, vel?
For mig betød du alt.

– Samucha

 

5 Comments
Emilie
2 months siden

Du skriver virkelig fantastisk. Tak for dig og skriv endelig noget oftere ❤️

sara
2 months siden

Du er sød. Tak fordi du følger med. Skal gøre mit bedste for lidt mere aktivitet <3

M
1 month siden

DU skriver fantastisk. Jeg har skrevet det før, men har behov for at skrive det igen. For du kan noget med ord og stemninger. Og det rammer mig hver gang. Det er tydeligt at mærke, at du har så meget på hjertet og det gør læseoplevelsen så meget mere fængende, inspirerende, rørende. Det er en helt særlig egenskab, du har dig der. Jeg håber, du en dag vil udgive en bog med en samling af alle dine indlæg. Det er de værd – og ligeledes er alt den tid, du har lagt i dem. Jeg skal være den første til at købe den. Tak fordi du fortsat tager dig tid til at skrive indlæg. KH.

sara
1 month siden

Du fatter ikke hvad det betyder for mig, at du skriver de her ting. Jaja, jeg har også skrevet det før, men har behov for at skrive det igen. Det er så vanvittig motiverende at få feedback, og ligesom at jeg tager mig tiden til at skrive disse indlæg, ligeså meget tager du dig tiden til at læse dem og det betyder meget mere end jeg kan udtrykke på skrift.Tak, fordi du gider, at læse med.

L
1 month siden

Man skulle tro det var skrevet om min kæreste... 

Vis mere