Når din craving ikke er “cool”

Når din craving ikke er “cool”

Nogle gange glemmer jeg lidt, at platformen her, rent faktisk er en blog og ikke ‘skønlitterære brudstykker i bidder’ så jeg gloede lige de de sidste måneders indlæg igennem her den anden dag, og måtte ganske vist konkludere, at det er på tide med et par, af de aktuelle observationer.

Så vi lever jo i en tid hvor vi bryster os af at være oplyste og bevidste.
Navnlig når snakken falder på mad.
Vi elsker at dyrke det sunde valg, for det giver en god mavefornemmelse og det mener jeg (uden ironi) er helt fantastisk.
Mange af os spiser i overensstemmelse med hvad der er bedst for vores krop, for vores klode  og vores mentale helbred.
Desværre er det jo sådan, at selv de sundeste bevægelser har tendens til at tage overhånd og  mange af os, er blevet enten  provokerende frelste, eller også er vi  begyndt at “spille smarte med maden”. 
Som med så mange andre ting, er det ikke nødvendigvis,at dette bliver italesat.
Det er bare enormt explicit, når flokdyrsmentaliteten tager over.
Så lad os tale om lidt  “cool cravings” og om “syndige fødevarer”
Jeg har  tilladt mig, at lave en lille liste over, hvad der er  cool at konsumere fordi at det enten a) er instagram-sejt.
Eller b)   “tykt” på den ‘rigtige’ måde.
Udgangspunktet er selvsagt København, hvor jeg har min daglige gang.

1. Burger.
Burger er smart dagen derpå, hvis man har tømmermænd.
Har man ikke tømmermænd daler coolnessfaktor dog betragteligt fordi der helst SKAL være en plausibel undskyldning for, hvorfor man dog skulle få lyst til friturestegte fritter og en greasy bolle, ud af det blå.
For at opfylde denne ‘cool craving’ til perfektion, skal du tænke dig GODT om, da du også skal huske på , at bestille fra et af de hypede steder.
Dine to bedste valgmuligheder her, er derfor: Gasoline Grill ellerYoburger, men så har du altså også endelig carte blanche, til at gå i i accepteret”fordærv”
Læg det op på SO-ME og blær dig også lidt med dine tømmermænd på en selvdød søndag, som dengang du gik i 2.g og stolt fortalte alle der gad at høre på dig, at du først var hjemme kl 7 om morgenen, som den lille outlaw, du jo er.

2. Chokolade.
Hvis den er mørk nok, vel at mærke.
Er du en satans karl, må der gerne være noget havtorn -lignende helvede i, eller en art af superfood såsom alge, goji eller hvad der  nu i disse dage,  ligger og  peaker på toppen af madpyramiden.
Kan du ikke udstå 85% bitter elendighed, kan du altid ruinere dig selv i Summerbird, hvor du køber søde små flødeboller til ca 12 kr stykket, for en mundfuld.
Gå glad derfra og tænk på, at du lige  har spenderet 120 kr på to pakker (velsmagende) skum.
Instagram det, så snart chancen byder sig (så det virkelig ER sket) og skriv eksempelvis “Sunday treat” i selskab med  smiley, der har  tunge ud af mund.
Ik’ bruge savle- smileyen. (Du skulle jo nødig insinuere, at du ondulerer alle seks i pakken)

3. Nødder og “sundt fedt” kører ufortrødent videre på tiende år og alle lader til at overse pointen i, at sådan en omgang cashewcraving rent kaloriemæssigt, er ligeså slemt, som hvis du spiste nougatkonfekt.
Heldigvis for dig, din nøddegnasker så hører det til kategorien ” sundt” så giv den endelig bare liv, men du skal ikke græde ved MIN skulder, hvis du næste dag har taget 1,5  kg på, fordi du gik i kødet, på 6 poser pistacier.
Smid det op på instagram i flot skål ( her vil jeg anbefale “Hay kitchen markets” fine pastel-skåle eller noget fransk blå/hvid emalje) for at få det til at virke skødeløst og ukompliceret.
Du ER jo rustik.

4. Bagværk.
Tøffer du forbi en bager, er det bedst at komme ud med en croissant.
Det er mere cool, end hvis du ordner en  direktørsnegl. ( medmindre du er håndværker, for så må du heldigvis alt)
Croissant er nemlig ret modebladsagtigt og chic og desuden så higer  København efter at være Paris, så snup du bare trygt også en fuldfed cafe au lait.
Jeg selv,har  ret meget erfaring med lige netop bagermad og jeg har indsamlet tilstrækkelig meget empiri til nu at vide, at en frøsnapper  desværre ikke er nice nok, hvis man endelig skulle unde sig selv en smule kulhydrat.
Det samme gør sig i øvrigt gældende for kanelsnegl, kajkage, berliner og sidst men absolut allerværst: romkugle.
Don’t. you.dare.

5. Uanset hvad du vælger at tygge på, af kalorierige fødevarer, er det vigtigt at du hele tiden skriger ” lidt,men godt!” imens.
Du skal gøre mådehold til en del af din identitet,således at alle kan se, hvor meget selvkontrol og ryggrad du har.
Du er nemlig maaaajet dygtig.
Fortæl alle om, hvordan du elsker en god vesterhavsost på hvidt ( emmerys) hvedebrød, men at det selvfølgelig kun er i  weekenderne og forklar i samme ombæring, også gerne  længe og detaljeret  om,at man godt må unde sig selv lækkerier og om hvor vigtigt det er, at “give slip”.
Efterlev det så lidt som muligt, samtidigt.

For mig at se, findes der to typer der gør sig særligt gældende:
1. Ekstremen
Der er den yogaudøvende spelte- veganske-glutenforskrækkede- raw-radikaliserede soldat,der dyrker sine madvaner med en tysk hærs militante disciplin og som i tide og utide hyler op, om hvor ondt i hovedet hun får, af hvide sukkerknalder i kaffen.
Og ja da; man kan blive grundtræt helt ind til knoglemarven, fordi hysterisk er altid trættende,men holder man blot en smule fast i sin sunde fornuft,  kan man lade det passere som lidt larmende baggrundsstøj.
Undlad dog ( for din egen skyld ) at drøfte eventuelle gener omkring din krop, for selv hvis tilfældet drejer sig om nedsat hørelse, skyldes helt sikkert gluten.

2. Den bekræftelseshungrende
Denne type er faktisk langt værre, for hun dyrker intet slavisk og hun spiser LIGE hvad der passer hende (siger hun til alle der vil lægge stakkels øre til:
Kæmpe brunch til morgenmad, nutella madder til frokost og to store pastatallerkener til aftensmad.
Hun er nemlig “ligeglad” og det er meget vigtigt for hende, at overbevise omverdenen om, at hun spiser til den helt store guldmedalje, således at vi alle kan gøre store øjne af forundring over, hvordan hun dog holder sig så slank.
Det eneste der fungerer her, er IKKE at spørge men bare nikke, for det eneste denne type  finder tilfredsstillelse i, er hvis man hopper i med begge ben og siger “hvordan kan du dog være SÅÅÅ heeeerre -skinny!?”
Og jeg forstår at vi er usikre allesammen og  jeg har derfor  i mange år gjort lige præcis ovenstående, hvor den har ikke fået for lidt med ros, og  teatralsk begejstring  over  diverse veninders smukke og slanke skikkelse med tanke på, at “der jo ikke går noget af mig”  og   “… hvis det gør hende glad” vel vidende om, at jeg bare er en dum brik, i en farce.
Med tiden er jeg dog kommet frem til, at jeg  ikke rigtig orker, at man skal fornærme min intelligens.
Jeg mener; lad endelig folk bruge både tid og kapacitet på at prætendere herfra og til månen, men brug ikke tid på at blive en karakter i en deres  film.

Nuvel, måske føler nogen sig truffet og tænker ” hvad med dig selv, Sara? “
Og jeg skal gladeligt fortælle jer, at jeg elsker mad og dessert og kanelsnegl og især tebirkes.
Men jeg må jo også fortælle jer, at jeg  ikke er  ligeglad med vægten.
Jeg kan være frygtelig forfængelig, men  jeg gider ikke lyve om, at jeg har stofskifte som en puma.
Eller lyve om, at jeg passer på.
Og det er da det mest fjollede i at vi i et samfund,( hvor skønhedsidealerne i forvejen er så forskruede og urealistiske) vælger den selvopfyldende profeti;  at vi vælger at forstille os og således får  andre mennesker der spejler sig i os, til at føle sig dårligt tilpas, bare fordi de vælger ærligheden til.

( NB: I kender mig efterhånden, men det er vigtigt for mig at i ved, at  indlægget er skrevet karikeret og med glimt i øjet. Det skal altså ikke tolkes som nedsættende eller som at jeg er ude med riven overfor piger, der døjer med en spisevægring. Den slags tager jeg meget alvorligt)

God tirsdag til alle!

No Comments
Vis mere