Issues på Instagram

Issues på Instagram

Godt, så det her indlæg kan sagtens tolkes som eet langt surt opstød ( altid starte ud med rutineret selvforsvar) men jeg tænker nu alligevel, at der kan nikkes lidt genkendende, til noget af det.

Dagens tema på en højhellig fredag, er altså  Instagram og de irritationer der opstår, i forlængelse heraf.
Ser I folkens: Jeg har ikke været aktiv derinde, siden juli, sidste år.
Hvorfor – kan man måske undre sig over (eller lade være) men jeg har højst sandsynligt  oplevet en (klædelig) mætning, hvad skamløs selvpromovering angår.
En lang pause, har for mit vedkommende været ualmindelig tiltrængt, for det er uden tvivl, en tidsrøver af de helt slemme, som kan være svær at administrere og desuden mærker jeg ( gammel og forstokket som jeg er ) tydeligt, at jeg ikke er en del af  den generation der er født ind i  SOME.
At det er ikke er noget, der nogensinde har faldet mig helt naturligt  og at det for mit vedkommende, meget hurtigt bliver for ‘tænkt’.
Jeg ender  kort sagt, med at bruge ressourcer og tankekraft på noget jeg dybest set, ikke får rigtigt udbytte af.
Skal sandt være, så bruger jeg også mediet omvendt:
Jeg udtænker en god caption og finder så efterfølgende et billede der passer til, fordi at jeg aldrig har været særlig visuel i min måde, at formidle mig på.
DOG skal det naturligvis nævnes, at selvom jeg ikke selv,er aktiv pt. er det ikke ensbetydende med, at jeg ikke bruger en ganske hæderlig portion tid derinde.
I kan fandme tro jeg hænger ud og observerer løbende og jeg har derfor tilladt mig, at fremhæve nogle tendenser der gør sig særligt gældende for folkets gøren og laden på de sociale medier.

1. Den kunstigt naturlige:
Det her er pigen  der har fået at vide,at hun har et ‘godt smil’, et par gange eller seks i sit liv, og det har hun i DEN GRAD valgt at tage til sig, hvorfor samtlige billeder af hende selv, konsekvent er med åben mund, fuldt tandsæt-  skraldgrinede eller storsmilende.
Og ja, smil smitter og alt det dér, men halv gas heste;  alt kan umuligt være så hysterisk morsomt eller komplet lallende lykkeligt, alle ugens syv dage.
Jeg har ikke ondt i bagen, men hvis der er noget jeg afskyr, er det overdoing.

2. Randomness
Jeg har studset over denne længe:
Oftest hater folk på de, som lægger  billeder op, i minimal bikini med fuldt udsyn til både gården og gaden, komplet opstillet på en strand et sted på Maldiverne, som de har brugt timevis på at tage.
Dog må jeg tilstå, at den slags ikke rigtig  kan få mig op i det røde felt, for på en måde, er det sgu reelt nok; der er nemlig en slags transparens og gennemskuelighed, der er til at tage og føle på.
Her forsøger man ikke at underdrive, at man faktisk giver fem fucks og man kan på et nanosekund udlede, at folk der bruger timevis på opstillede billeder IKKE er ligeglade med, hvad folk tænker, eller synes.
Næ, hvad jeg  derimod finder  pissebelastende, er de såkaldte “tilfældige billeder” som er så langt fra tilfældige.
Det er her hvor “camoufleret coolness” atter gør sig gældende og hvor man prætenderer at man er “ligeglad” med hvad man lægger op og hvor man gør en dyd ud af  at underspille det, fordi man ikke vil virke for ivrig, efter opmærksomhed.
I disse dage, er der for eksempel gået inflation i, at poste halvspiste pastatallerkener på “tilfældig” service, som bare lige ‘hurtigt og skødeløst’ blev snappet og lagt op.
Alle er nemlig på hel uforklarlig vis, blevet rustikke italienerne på ‘trattoria’ overnight.
Det samme gør sig gældende med de “tilfældige skud ” selfies af dig selv og dit tøj.
Dette gerne lidt “blurry” og “in motion” fordi det jo gik så stærkt og du var “åh så ligeglad” med hvad du tog et billede af.
Nej,mand.
Var du ligeglad –  sådan ind til knoglemarven bedøvende ligeglad, havde du slet ikke behøvet, at lægge noget op.
Bekend kulør og erkend at –  heller ikke du-  er for sej til instagram.

3. Den trofaste rygklapper
Dette er pigen der har en del følgere, men ikke helt mener, at  hun har nok.
Hun føler sig ikke tilpas “aktuel” og kan måske endda føle sig overset, hvorfor hun på samtlige fremtrædende personers instagram kommenterer med enten søde emojier eller en sky af forlorne komplimenter, der altid begynder  med ‘Smukke Skat” i håb om, at blive lagt mærke til.
Det er måske snigeren nok, men det er også  lidt patetisk, lidt fake og hvis hun virkelig er “besties” med  alle 400 bloggere, som hun kommenterer på, så vil jeg mene, at det faktisk også, er lidt bekymrede.

4.  Selvros / “Heal the world-holdning”
Ijaja, jeg ved jo godt at en del mennesker efterhånden tjener til dagen og vejen på “at være sig selv “derinde, men stadigvæk;
At lægge en story op på på seks smertefulde minutter i pure selfie- form, talende om et eller andet emne, som de pludselig er blevet selverklærede eksperter i, giver mig lyst til at flytte til månen.
Meningstilkendegivelser på video, der starter med ” Jeg føler bare, at der er rigtig mange børn der  dør af sult hver dag og det er forfærdeligt” som en konklusion, uden nogen videre pointe, skal ophøre omgående.
HVAD.ER. DET. DU. VIL. SIGE?
Jeg føler også ting hele tiden, men kom nu op med noget stof til eftertanke eller skrid til handling.
Vi ved jo godt, at du er et smadder fint menneske, men  hvis der er noget vi har rigeligt af i denne verden,er det dårligt maskeret selvros.
Ærligt.

5. Oversharing
Se, den er tricky den her, fordi jeg hælder generelt mere til lidt melodramatisk, tungsindig oversharing, end til total urealistisk idyllisk lykke på sociale medier, men der ER bare nogle personer, der tager den en kende for langt og som  holder åben dagbog for, hvad de end måtte døje med, af udfordringer her i tilværelsen, hvilket  ikke rigtig kommer andre end dem selv, til gode.
Dette udtryk kalder jeg for “Spurgt” selvom alt på instagram, i grunden er skidespurgt.
Tekster der starter med “I dag var en god dag, fordi solen skinnede og jeg fik rigtig god mandelmælk i kaffen og en dejlig lækker brunsviger” er måske ikke decideret enerverende, men det er heller ikke ekstremt ophidsende information, som man ikke kan leve foruden.
Vil man –  død og pølse – køre åben selvterapi, så inkludér andre mennesker, så man kan italesætte problemerne sammen.
Jeg har set, at der i mange tilfælde også bliver italesat tabuer og at nogle kæmper for en sag.
Det er jeg stor, stor tilhænger af, så vi lader den hænge, fordi jeg er herrediplomatisk.

6. Den uoriginale
Denne kvinde har altid  fulgt alle tænkelige tendenser, slavisk  men ser sig selv som et stærkt selvstændigt individ, med sin  helt egen personlige stil som hun qua mangel på selvindsigt ikke ved, udelukkende skyldes lunefulde trends og hvad der ellers  lige rører på sig, i andedammen.
Hårdt sagt: Hun har aldrig fordret een eneste original tanke og derfor er hun på mystisk vis gået fra at have hjemmet fyldt med alle de “rigtige” internationale  modebade, til  i stedet pludselig at være ENORMT kunstinteresseret  (i særdeleshed Matisse som hun åbenbart har elsket, siden hun var en bette purk.)
I  år elsker hun også  Venini Murano– vaser, som hun lægger op, ved hver en given lejlighed.
Dette gør hun nemlig helt af sig selv; akkurat ligesom resten af københavnK’s pseudointellektuelle…
Hvis jeg skal være flinkere, og lidt mildere, kan  kan man sige, at nogle mennesker er fuldstændig geniale til at plagiere og det er altså også en kunst der ej bør undervurderes.
Jeg mener det.
Og selvfølgelig:trends er trends og alle lader sig inspirere af hinanden – det er uundgåeligt ,men man kan da godt forsigtigt, efterlyse en smule personlighed.
Vi er så søvndyssende homogene, så vi kan sagtens tåle at tage lidt pis på det, fra tid til anden.
Som minimum kan man i det mindste nå til en selverkendelse af, at man ikke er så unicorn-unik som man går og bilder sig ind.
Resultat: klædeligt og humoristisk.

I skal selvfølgelig ikke blive alt for vrede over indlægget her.
Alle bliver ramt på de her punkter og jeg rammer skam også mig selv hele tiden, så derfor har jeg  vedlagt et “tilfældigt” billede som jeg lynhurtigt tog på vej ud af døren.
Tilfældigt henkastet, som jeg jo er.

Hav en dejlig wekeend i kummefryser -klima!

Ingen kommentarer
Vis mere