Kønskampens flueknepperi (Om at “gøre gestus”)

Kønskampens flueknepperi  (Om at “gøre  gestus”)

Jeg keder mig bravt over kønnet i dag, eller måske over mangel på selvsamme.
Man får jo nærmest ikke lov ( såfremt  og hvis man skulle vove sig ud i noget "traditionelt" der knyttes til henholdsvis mand eller kvinde) og risikoen for at få verbale tæv  er  overvejende stor hvis man gør 'gammeldags gestus' ( mangel på bedre definition)  fordi vi nu er nået til et punkt, hvor man nærmest gerne VIL misforstå hinanden, med fuldt overlæg.
Det som om det er  blevet en ting, at skulle manifestere en næsten karikeret lighed, for overhovedet at kunne møde hinanden, hvilket helt sikkert gør op med de traditionelle kønsroller, men desværre også udmunder i, at folket ikke næsten ikke tør holde døren, (mand) eller fremtrylle et lækkert måltid ( kvinde) og disse medvirker til, at vi i hovedet stiller spørgsmålstegn ved, om hvorvidt man er kuet såfremt  man holder sig inden for de "traditionelle"  rammer og den typiske mand/ kvinde diktonomi.
Om man lader sig undertrykke eller sætte i bås, og derfor begynder at  se spøgelser, her der og allevegne.

Jeg synes det er  fremragende så langt vi er nået herhjemme, med kvindernes ligestilling, jeg mener det virkelig.
Jeg er ovenud taknemmelig for de kampe der er blevet taget før jeg selv  kom til verden og synes det er dygtigt, jeg synes det er strålende og jeg synes det har været bydende nødvendigt.
Dog vil jeg indenfor de sidste par år, mene at der er gået en del vås i den her debat og jeg mener endda ikke engang, at vi er underlagt en særlig agurketid; der sker lige vel rigeligt i verden, disse dage, men emnet fortsætter med at være glohedt når tiden for diskussioner nærmer sig ved langbordet til påskefrokosten-  omtrent samtidig med at osten eller kagen bliver båret ind og kaffen er varm.
Indlægget her  handler  specifikt om,  hvad der foregår herhjemme, i dagens Danmark,  da ligestilling i den tredje verden er et emne for sig selv.
Fordi jeg mener, at der er hårdt brug for at udkæmpe utallige slag i ligestillingens navn, mange andre steder på kloden.

Når jeg derimod tænker på ligestilling her  i landet,  kobler jeg det straks til en særlig forsigtighed og en mangel på gestus og associationen er muligvis ikke synderlig nuanceret, men det vidner i høj grad  om, at kønskampen i  min optik er blevet relativt skabet og fluekneppet  i rigtig mange  tilfælde.
Jeg tænker på etikette og dannelse som er særlig karakteristisk for de respektive køn fra "de gamle dage"   for nogle af disse handlinger  læner sig særligt op af  de 'traditionelle kønsroller' ( den klassiske gentleman f.eks.)  og dem prøver mange af os ret nydeligt at undgå, så vi ikke risikerer at blive rullet i tjære og fjer.
Så vi slipper for at støde noget køn.
Det er ikke ligefrem fordi jeg bringer noget af særlig nyhedsværdi her bevares,  men jeg finder det efterhånden problematisk at skjule min irritation, selvom jeg naturligvis ønsker at vi skal være lige, for det er da komplet misforstået, at vi nu skal være identiske for at kunne rumme hinanden og sikke dog røvsygt det bliver, når man næsten skal tænke sig om en ekstra gang, når man spørger sine mandlige bekendte om de eventuelt kunne være behjælpelige med at bore noget ind  i væggen, fordi spørgsmålet kan lyde som  over stregen, forudindtaget.
Eller den anden vej rundt, der nærmest kan starte et regulært ragnarok, hvis nu man spørger  en kvinde om lave mad, for hvor vover man i grunden sådan at forvente, at hun kokkerer i køkkenet?
Hun kan nemlig  en milliard andre ting som hun ikke bliver krediteret for og så kastes der ellers lidt rundt med giftpile og alle overser pointen i at kvinden laver mad, fordi hun måske er særlig kompetent indenfor dette felt.  Fordi hun kan lide det og ikke fordi det er "kønnet"
Ligesom at nogle mænd er kompetente håndværkere, fordi at... jamen fordi, at det interesserer dem og ikke nødvendigvis fordi de skal stå skoleret som den primitive patriark, der ordner alle de praktiske ting i huset  fordi kvinden ikke kan holde en hammer.

Kære venner, det kan sgu ikke være rigtigt, at der skal rynkes på næsen af piger der ønsker at være hjemmegående fordi de føler sig trygge i den moderlige og huslige identitet og de finder en lykke og glæde heri.
Navnlig ikke  når mange af os er opdraget til at respektere minoriteter, som det homoseksuelle par der bliver viet, eller den lesbiske enlige mor , hvilket er dobbeltmoralsk når de "gængse" kønsroller  (i mangel på bedre ord ) bliver udskældt  og set ned på, af feminister der fejlagtig formoder at ALLE hjemmegående husmødre er uselvstændige og kuede kvinder.
Lad dog folket være i fred.
Jeg ser ingen grund til at kyle noget over hovedet på  hverken mand eller kvinde hvis de trives i en kønnet  rolle og det ikke er påtvunget.

Afslutningsvis er der personligt, nogle ting jeg ikke har tænkt mig at løbe fra
Se, sagen er  den , at jeg godt kan li' når man(d) bærer mine indkøbsposer.
Hvorfor?
Det er  såmænd fordi at mænd oftest er fysisk stærkere end kvinder, og  så synes jeg altid det er rart med en ekstra hånd ( tænk sig, at jeg knap tør skrive sætningen)
Jeg kan da sagtens selv klare ærterne,  såfremt og hvis, men det er da rart at jeg ikke mister føling i begge arme, på turen hjem fra Superbrugen og årsagen til at jeg kan lide det, har intet med den "maskuline mand" at gøre. ( I så fald ville det udelukkende handle om hvad mit lystcenter foretrækker og det en helt anden snak)
Omvendt har jeg heller ikke noget imod at lave mad til en ven, hvis han er håbløs i køkkenet eller pusle om ham på helt oldschool, moderlig og "kvindelig" manér hvis jeg vurderer,  at han trænger til det.
Jeg kan lide det, fordi at det er en fin "gestus" og den slags er efterhånden en mangelvare, når ingen tør bryde den tavse mur af ren og skær forsigtighed og af frygt for at blive sat i bås som et sexistisk svin, eller som en ulden rødstrømpe.
En fin gestus er godt og vi trænger til det.
Det er via handling en måde at sige til en anden ( mand OG kvinde) , at "hey jeg ved du godt kan bære selv, men nu tager jeg den lige, for du bakser med det og jeg har ekstra overskud" og jeg forstår ikke hvorfor sådanne ting skal gøres til skamme, og død og pine skal proppes ind i kønnede kasser, når det faktisk, mod al forventning bare drejer sig om en sød hjælpende hånd.
Måske vi skulle  prøve at slappe lidt af og tage de kampe der er nødvendige, i stedet for at opstille flere, og hælde mere brænde på bålet.
I al fald, her i landet.
I resten af verden, er der ganske  rigeligt at tage sig af.

Nyd resten af påsken, folkens!

7 kommentarer
Julie mitzie
2 måneder siden

Du sætter ord på præcis den holdning jeg har til ligestilling, og du formulerer dig på en helt fantastisk måde! Er vild med din beskrivelse, du formår virkelig at komme ud med det budskab jeg har haft på sinde længe, men som jeg ikke har vidst hvordan jeg skulle formulerer. Så tak! For jeg er helt enig i alt hvad du skriver!

sara
2 måneder siden

Hej Julie, Der er ret delte meninger hvad angår debatten her, men fedt at du kan tilslutte dig. Og at du forstår hvor jeg gerne vil hen <3

Anna-Sophie
2 måneder siden

Fuldstændig enig på alle måder og punkter! Super flot formuleret :) - Da du skrev at man burde lade folket være i fred, så kunne jeg ikke lade være også at tænke på, når man bliver "shamet" over fravalget af børn. Jeg er ikke den store fan af børn selv, selvom jeg dog endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet (jeg er 22, så føler at jeg har noget tid at løbe på), men min nuværende stilling til børn lugter ikke rigtig i retningen af, at jeg bliver mor foreløbig. Antallet af gravide i min omgangskreds stiger dog ekspotentielt, og heldigvis er jeg ikke selv blevet udsat for alt det pis, som mænd og navnlig andre kvinder kan hælde ud over andre mænd og kvinder for fravalget af den lyksalighed det er, at få børn. Men gud i himlen hvor er det nogle grimme tilfælde, jeg synes man ser, når det sker. Og hold op hvor er det trist. Det er lidt som om, i min optik, at mange (ny)feminister bliver skabsdominatrixer, som føler et særligt behov for at sable andre ned, hvis man har en anden mening end dem. Ved ikke om jeg bare er blevet lidt paranoid, men synes generelt ikke, at feminismen er gået i nogen særlig behagelig retning i dag. Desværre.

Berit
2 måneder siden

Helt enig. Det er virkelig godt skrevet Sara. Jeg har haft det på samme måde længe, men har nærmest ikke turde tænke tanken og når jeg har snakket med mine veninder om det, hvor mange af dem har det på samme måde, har vi egentlig altid følt lidt tvivl om hvad vi kunne tillade os at sige højt, fordi vi jo godt ved at vores mødre og bedstemødres generation kæmpede så meget for ligestilling dengang i 70'erne, men det er helt klart gået over gevind i nogle sammenhænge. Jeg synes vi skal hylde hinandens forskelligheder og nyde at vi ikke alle er ens. Længe leve de forskellige køn.

sara
2 måneder siden

Diversitet er dejligt. og ja det er klicheramt t man skal hylde hinandens forskelle, men klicheer opstår ganske vist af en grund ;) Tak for dit input Berit og nyd weekenden

Nina
2 måneder siden

Jeg plejer at være enig med dig, men denne gang vil jeg tilkendegive mig at jeg ikke ser det problem du skriver om. Jo debatten i medierne om køn er ret afsporet efterhånden (fra begge fløje), men i min omgangskreds og dagligdag synes jeg ikke jeg har hørt om nogen der har eller møder modstand mod "gammeldags gestusser" og traditionel livsstil. Jeg kan som dig godt lide hvis min kæreste bærer tunge indkøbsposer og klarer det "grove" arbejde mens jeg godt kan lide at lave mad, indrette vore lejlighed og lignende. Samtidigt går jeg meget ind for ligestilling og anser mig selv som moderat feminist. Måske er det bare mig men jeg har aldrig oplevet modstand mod nogen af delene udover i diverse debatindlæg i dagspressen, som jeg ikke kan tage seriøst da deres hensigt mest virker til at være forargelse hvilket sælger aviser.

sara
2 måneder siden

Hm, jeg forstår godt hvad du mener. Jeg tror primært det bliver et problem for mig, som noget 'generelt' fordi der er så meget kønnet skaberi der i min optik er fuldstændig overflødig og som jeg måske ikke bør tage seriøst, men det kommer jeg nok alligevel lidt til, da det netop er her, hvor der fyres brænde på et allerede ret tændt bål. I mit miljø har kun meget få gange mærket en subtil reaktion på "traditionel livsstil" hvad den "hjemmegående husmor" angår, men det er langtfra et tabu eller en reel problematik i hverdagen,det er helt enig med dig i. Jegforholder mig mestendels til meget af det vås der figurerer på nettet og i medierne. Det burde jeg måske ikke, men den pisser mig grænseløst af. Ærligt. Jeg synes efterhånden det er ude af proportioner, og skulle til at kalde det for en farce, men eftersom jeg reagerer så gnavent, så ville det nok ikke være det rette ord. Burde nok egentlig forholde mig ligesom dig og lade være at tage det seriøst. Og Nina tusind tak for din feedback og nyd weekenden.

Vis mere