FOMO ( fear of making out)

FOMO ( fear of making out)

Jeg overhørte de andre fortælle,  hvad der rørte dem og hvad der sårede dem.
Hvad der bevægede og hvad der  fuldendte dem.
Alt der ødelagde dem, og dét der styrkede dem.
Og når de taler om kærlighed, forevighed og os for altid i en uendelighed, rammes jeg hver gang af en næve i maven, en pludselig påmindelse, en opvågnen så brat, i min dyne, i virkelig drøm:

Og jeg vil også være med i klubben.
Og på parmiddage og  på de drinks på en torsdag aften med din udkårne ved armen og han løfter dig let hvis stiletten rammer revnen mellem brostenene, så du ikke falder, så du ikke dykker, så du ikke forulykker, alene og kun med dig selv. Og vi griner: allesammen griner vi –  med vores kærlighed på højre side og de taler om en Beetle chair og roser den ny restaurant, for dens  buratta – den er udsøgt og de elsker den anderledes anretning som kunstfærdigt blev kærtegnet af  kokken, før døren gik op: kulinarisk kærlighed og desserten er dyppet i dulche de leche, desserten er belønning for, de trivielle ugedage.
Og de har det luftigt let –  de har det sitrende transparent bag massive moderne kridhvide mursten  og onsdagsblomsterne er liljer og i  stempelkanden er  bønnerne malet  fra et hemmeligt sted, så der dufter af kaffe bag søndagsavisen, i selskab med den syndigt sødlige croissant og hun rejser sig fra bordet og  tager nike og new balance på og hun løber en tur, hun løber i luften, for at klare sit hoved og skriver en seddel på post it manér:
Tilbage straks.
Tilbage straks og vi mødes til badet  i armaturer af messing, kridhvide klinker og barnligt billede på vores væg
Og væggen er azur, olien er acai og de sender sommerfuglekys for det kurerer en cancer fra at iagttage en verden, i meningsløshedens lys.
se; de holder om hinanden,  i en seng beklædt med hør og verden er så optur – hør! vores liv er ikke en facade.
Og jeg vil også være med i klubben: ikke mere væsen og se udefra mig sjæl.
og jeg vil stryge gennem gader, svæve i andet end drømme om dagen og tildele mening til noget i nuet, om så  jeg krampagtig må kalde følelser frem, der giver sindet mindre ballade.
Og jeg kæmper og jeg kradser og dagene de går, og jeg har prøvet alt hvad de drømte om, jeg har suget  alt dét, man bad mig om, men sæt nu hvis,  tænk nu  hvis, at det heller  ikke er nok?  Og hvis nu skyer af atomer og bittesmå fornemmelser, skaber stemninger som strejfer blidt.
Hvis jeg ikke mener, at virkeligheden er nok, fordi følelser ikke optræder tilpas til tiden og tilstrækkelig tit.
Og tanken gør mig rædselslagen, er jeg mættet nu og er luftighed min elendighed og er himlen så mit  fængsel, og skal jeg for altid være tjent med at puste luftkasteller op?
Tænk, at skulle ønske sig modgang og  ild, tænk at skulle skamme sig over, at have det så let, jeg tænker; er  jeg overhovedet i live den dag, jeg vågner med et sæt?

– Samucha

4 kommentarer
Tina
5 måneder siden

Kære Sara, Jeg er helt forelsket i dine skriblerier. Du skriver fortryllende! Jeg har et lille barnligt ønske om, at I en dag vil finde sammen. At I vil blive Sam og Sara, der går hånd i hånd gennem strøget, mens folk kaster misundelige blikke mod det frygtindgydende, kunstneriske par. For jeg forblændes gang på gang, når jeg læser dine tekster. Ikke desto mindre bliver jeg også ovenud begejstret, når Sam poster et nyt indlæg. Jeg kender jer ikke, men jeres tekster derimod. Det vil være en hæsblæsende kærlighedsromance. Nu er jeg også den evige romantiker, så bær lige over med min corny side. Tak for indlægget! /T

sara
5 måneder siden

Hahaha, det dér bliver sam glad for at høre. Han er vild med tanken om Henry Miller og Anais Nin i blogformat :-) Du er så sød Tina og jeg er glad for at du læser med. Jeg lover lidt mere aktiveret herinde i nær fremtid. Det betyder meget at du giver lyd <3

Nina
5 måneder siden

"Tænk, at skulle ønske sig modgang og ild, tænk at skulle skamme sig over, at have det så let, jeg tænker; er jeg overhovedet i live den dag, jeg vågner med et sæt?" Du skriver forrygende og så præcist om følelser jeg selv har svært ved at definere med ord. Jeg håber en gang nogen vil udgive det du laver. Det fortjener det.

sara
5 måneder siden

Hej Nina, Du roser mig alt for meget, men jeg er glad for at du kan genkende nogle af disse ting hos dig selv. Tror vi er mange derude der føler det fra tid til anden, men måske er vi en del der ikke rigtig er os selv det bevidst.

Vis mere