“Shelly-Syndromet” #Stereotyper I

“Shelly-Syndromet” #Stereotyper I

Titlen er måske en anelse kryptisk, for det er de  færreste der  kobler navnet ‘Shelly’, sammen med Barbies lillesøster: den mere uskyldige, yngre og nuttede version, af sin søster.
Faktisk er jeg lidt forbavset over, at jeg ikke har kylet indlægget ud i cyberspace tidligere, da en stor del af min job- beskrivelse jo går ud på, at opsnappe tendenser og holde skarpt øje med,  hvad der rører sig, i andedammen.
Dette gør sig selvsagt  også gældende for de mennesker der præsenterer sig selv på en helt særlig  måde, på diverse sociale medier og platforme.
Det korte af det lange:
Shelly handler om en gruppe af piger – en slags ‘art’ af pigebørn. som jeg efterhånden har stiftet bekendtskab med, op til flere gange…

1. Generelt om Shelly 
Shelly vurderes til at ligge i aldersgruppen 18-26 år, men kan sagtens være langt oppe i trediverne. Shelly er som Peter Pan og  har  ingen fysisk alder, men opfører sig altid som den følsomme lillesøster og den yngste i en søskende- flok.
Det mest karakteristiske ved Shelly- pigen, er hendes store svaghed for lyserød.
Særligt lyserøde vægge, er en helt særlig “ting”  og i kontrast til hendes ellers så  blide væsen, opfører hun sig i denne henseende både umodent og pattet , da hun  helt oprigtigt mener,  at hun burde have patent, på selve farven.

2.  Shellys  karakter
Så måske er det lidt svært at give en præcis og rammende beskrivelse af en Shelly, men mit bedste bud er at bruge hendes yndlingsserie Sex & the City som udgangspunkt.
Shelly elsker nemlig (  som de fleste andre piger ) at stene serien  på stille søndage, med varm vaffel til.
Såfremt man ikke helt kender til essensen af en Shelly, kunne man med rette mistænke hende for at være en tro kopi, af  hovedpersonen Carrie, men dertil er Shelly alt  for sød og slet ikke egocenteret nok.
Til gengæld er hun for underspillet til at minde om den altid overstadige Charlotte, hvorfor konklusionen må være, at hun er en blanding af dem begge.
Shelly synes i øvrigt  at Samantha er  “sjov” men forstår  ikke  Miranda.

3. Shellys spirit animal
Hvis du vil gøre Shelly  instant lykkelig, skal du bare sige til hende, at hun er en enhjørning.
Det er i hvert fald hendes absolutte yndlingsfabeldyr, hvorfor hun af selvsamme grund, også har en enhjørning som logo på, minimum et klædningsstykke.
Hun ved skam godt, at  hun er lidt “fjollet” men hun synes bare, den er så nuttet.
Fortæl hende i samme ombæring, at du godt gad en enhjørning der havde en regnbuefarvet manke og du skal se hende stråle.

4. Shellys Spisevaner
‘Breakie og Brunch’.
Et af Shellys yndlingsmotiver på for eksempel Instagram, er enten en lækker cafe- brunch, tilsat lidt latte- art,  eller billeder af en morgenmads- fødselsdag med fire identiske veninder, der til forveksling ligner hende selv og som konsekvent kaldes “girlies”
Brunch eller morgenmad er hendes favorit- måltider, for hun elsker de flotte farver.
Der kan dog på udvalgte dage, godt snige sig lidt burger ind, hvis hun har tømmermænd og finder sig selv  i et ” oprørsk lune”

5.  Shellys følsomme sjæl
Shelly bliver ked af det når hun ser dyr, der ikke har det godt.
Hundehvalpe har hendes hjerte ( det har hendes billeder i den grad også) og barren for hvad hun tåler af grusomheder, er sat umådelig lavt hvilket jo kun gør hende endnu mere elskværdig og kær.
Som sidebemærkning ( jeg vil også gerne være kær)  kan jeg  informere jer om, at jeg engang  fik en død due i hovedet som barn, hvorfor jeg da  klart vil  tilslutte mig, at livløse dyr, heller ikke er min kop te.
Forholdet til fugle –  navnlig dem der bliver smidt ned fra tagrender,  har aldrig været det samme siden .

6.  Scor Shelly
Er du af hankøn og ønsker du at score en Shelly ( som oftest er ret lækker på den  yndige og naturlige måde) er det vigtigt, at du sender smilende billeder af dig selv, så hun ikke bliver forskrækket.
Er din forstand lidt middelmådig, så send billeder af din trænede overkrop, men lad det endelig ikke blive for vulgært.
Er du relativt godt begavet  og din humor knastør og sort, må du prøve at holde lidt igen, med at bruge for megen sarkasme og ironi i din talestrøm.
Shelly synes nemlig at “det er lidt mærkeligt”  for hun er først og fremmest nuttet og det kommer jeres forhold i høj grad, også til at være.
Derfor: Hold dig helst til billeder af førnævnte (trimmede ) torso  og benyt helst kun emojis, i dit valg af kommunikation.
Hele sætninger uden abrupte afbrydelser af enten dansede damer og gule smileys , kan hurtigt komme til at virke både intimiderende og utrygt.

7. Shellys  Libido
Når nu vi er ved snakken om mænd, er det et uomgængeligt faktum, at Shelly som alle andre mennesker, naturligvis også  dyrker sex.
Sagen er bare den, at det ikke rigtig siger hende noget.
Dog elsker hun at pussenussekyssemøsse efter seancen, mens tankerne allerede kredser om sprøde vafler med flødeskum eller vanille, som de sammen skal lave til morgenmad.
Tilsæt en masse fnis og søde naive, kys der henleder tankerne på en sværm af sommerfugle.
Ikke et øje er tørt her.

8. Shellys læsestof
Shelly elsker modemagasinet  Elle, for der er rigtig mange fine farver, flotte motiver og vafler. ( No pun intended, jeg ville da selv ønske jeg gik i eet med det lyserøde univers) men hun kan nu sagtens lade sig inspirere af det nu hedengange men mere edgy magasin Cover, eller kigge lidt i Eurowoman.
Hun vil helst se på billeder af tøj  eller på produkter i pink emballage og skipper altså gerne de lange, teksttunge artikler.

9.  Shellys outfit of the day
Når det kommer til at klæde sig på, er Shelly praktisk, men feminin.
Uniformen består af et lala- berlin tørklæde ( det grå) og hvide sneakers.
Vi taler enten adidas  ‘stan smith’, eller ‘gazelle’ og så går alt fra  mærket Ganni, også altid an.
Skulle hun finde på at  skeje ud, er det oftest  i form af et sjovt lille hårspænde, for hendes faste tilbehør, er enten en taske fra Louis Vuitton eller fra Chanel (sidstnævnte lander i så fald i kategorien “meget dyr Shelly”)
Som bonusinfo,  kan  det tilføjes at alt fra undertøjsmærket “Lovestories” er et sikkert hit.
Agent Provocateur er lige en tand  for vulgært og hun er vokset fra de helt billige blonder og  bomulds-underhyler fra Calida.
Til jer der ikke kender “lovestories” kan man  via navnet alene udlede , at vi  har at gøre med  sexet nuttethed  og ja… flotte farver…

10. Shelly ER sjov!
I har måske det indtryk, at Shelly er en dødsssyg, intetsigende banan der bare gerne vil vade rundt i pyjamas  dagen lang, med blomster i håret, men her tager I grueligt fejl.
Hun kan nemlig sagtens være “Crazy med girlies” hvilket kommer til udtryk i ‘ Lolleren’  videoer hvor der laves “sjove grimasser til kamera” .
Er hun virkelig i sit es og har scoret en god karakter i skolen, eller præsteret over evne, kan I helt sikkert regne med mangt og mange billeder af en ‘Shelly- selfie’ der laver kyssemund.

Jeg afslutter som vanligt indlægget diplomatisk, så ingen føler sig alt for truffede, eller går grædende herfra.
Det bare lidt kærlighedsbid, for husk på, at der er en lille Shelly, eller i al fald, et lille skjult ønske om, at være lidt Shelly, gemt i os alle.

Har jeg overset noget væsentligt, må I endelige komme med tilføjelser i kommentarfeltet.

Glædelig tirsdag og husk at købe blomster!

XOXO   Shelly Samucha

3 Comments
Kirstine
12 months siden

Åhh Shelly. Det navn vil for mig altid hænge sammen med mine gamle Barbier. Tænker vi også lige skal et smut forbi Shellys alkohol-vaner. For det første er det væsentligt at bemærke, at Shelly IKKE er, hvad hun selv ville betegne, "en øl pige". Nej, derimod står den på såkaldte kander - gerne på PS. Store, sukkersøde drinks, gerne i pink, som serveres i store kander og evt. med en masse sugerør, så alle pigerne kan nyde den på én gang. En gang imellem kan en somersby også godt hældes ned, men det er mest til Distortion, iført de hvide sneaks.

sara
12 months siden

hahahahaaaaaa ja KANDER! nej nej hun knapper sgu ik' en bajer op, det er sikkert og vist. Jeg tænker dog lidt "søde shots" hvis hun er lidt fræk. noget skal jo give hende burger cravings dagen derpå..

Kristine
12 months siden

Haha, fremragende indlæg. :) Jeg er sikker på at hun også er ivrig bruger af hundefilteret, og spiser masser af lyserøde kager og bowls. 

Vis mere