Den brændende ild og den lille flamme

Den brændende ild og den lille flamme

“Tvivlerne har det altid værst”.

Da jeg var barn, ville jeg gerne være arkeæolog.
Jeg synes at Egypten og dets pyramider var vældig fascinerende og jeg ville elske at  sidde på hug  med en ske, og grave i jorden.
Da jeg blev ældre og gik ud af gymnasiet, ville jeg utrolig gerne læse filosofi.
Så jeg besluttede mig at læse lidt Schopenhauer, lidt Nietzsche, og lidt Kant for “hyggens skyld”.
Fordybede mig i  eksistentialismen og dens meningsløshed,  og sikke dog en bragende  succes:
Jeg visnede fuldstændig i en måneds tid og skulle kravle mig vej tilbage til noget,  der bare tilnærmelsesvis kunne minde om en art af livsgejst.
Altså fandt jeg hurtigt ud af, at filosofi skulle ‘ fattes og ikke føles‘ og det satte i dén grad,  en brat stopper for min drøm. 

Da jeg blev tyve troede jeg, at jeg havde “set lyset”: 
Jeg skulle da læse russisk.
Dostojevskij og Nabokov på originalsproget!
Afsted med mig til KU, hvor jeg glad i låget troede, at jeg havde fundet mit kald, min lidenskab og min passion i det russiske sprog og dens pragtfulde kultur.
Og bevares; Det startede helt formidabelt ud, men alt for hurtigt stemte det vist ikke helt overens, med hvad jeg havde  forestillet mig.
Det gør det jo så sjældent, når man forventer mere af en solnedgang end  andre.

Så  jeg begyndte  at tvivle og sætte spørgsmålstegn ved alt.
Var det nu det rigtige og måske burde jeg læse astrofysik eller tage til Zanzibar.
Efter et års tid hvor jeg vedholdende og stædigt havde kæmpet en brav kamp, droppede jeg ud og startede på  Balkanstudier i stedet.
Og NEJ  folkens, det var heller ikke mit kald, men jeg gennemførte de tre år på min bachelor selvom det var omtrent  ligeså ophidsende, som at spise en skål salat, uden feta-ost.

Jeg er dårlig til at gå i skole.
Har alle dage mentalt fraværende  i timerne og er vel det ,man må kalde for en fesen akademiker.
Jeg kan ikke koncentrere mig en pind under forelæsninger og når jeg har rokket uroligt på stolen tilpas nok gange, til at min veganske langhårede sidekammerat sender mit et olmt blik, bliver jeg simpelthen nødt til at daffe hjem og læse for mig selv.

Og hvad gør man så, når man instinktivt ved, at man ville kløjes i et godt lønnet 9-16 job med tilhørende pensionsordning?
Hvad stiller man op, når ovenstående  kaldes for et “fornuftigt valg af karriere” af de fleste intelligente mennesker?
Man går i gang med at samle gløder og benytter sig af udelukkelsesmetoden.

Hvis mavefornemmelsen ikke er med,  skal man lade være.
Man skal før noget som helst andet, være reel over for sig selv og erkende, at man ikke nødvendighvis  har nogen glødende passion, der peger i en bestemt retning.
Erkende,  at det ikke er givet, at man nødvendigvis er i besiddelse af denne “højhellige flamme fra det hinsides” for hvem  er det egentlig  der har besluttet, at man SKAL have et bestemt kald her i livet?
Kloden drejer jo for pokker videre, med eller uden din deltagelse.

Efter tre års tristesse og alt for meget nytteløs spekulation, kom jeg frem til,  at jeg brænder ikke for noget.
Det lyder tragisk, patetisk, sørgeligt og trist, men jeg har ikke een altopslugende lidenskab.
Desværre –  for jeg misunder dem der har det, af et godt hjerte og jeg forestiller mig at der findes mennesker der er i besiddelse af en brændende ild; Folk der er så dedikerede til hvad de laver, at de vier deres liv til formålet. 

Og så er der folk som mig.
Jeg har ingen brændende  ild.
End ikke et solidt selvbedrag, kan overbevise mig om, at jeg trækker i en bestemt retning, her på den anden side af syvogtyve.
Men jeg har  flammer.
Jeg har mange små flammer og de er spredt ud for alle vinde.
Jeg ved med sikkerhed hvad jeg IKKE vil og så må jeg tage udgangspunkt i det, og handle derefter.
Og det er hverken en romantisk eller smuk konstatering,  men ikke desto mindre er det  den eneste måde, hvorpå jeg kan navigere mig igennem tilværelsen.

Du skylder dig selv, at handle.
At du sætter dig  noget for og færdiggør det du har påbegyndt, er alfa og omega.
Ikke for andres skyld, men ene og alene for din egen.
Du  bekræfter dig selv i, at du er i stand til at gøre dig nyttig ; at du er duelig.
Du skal være ambitiøs og have målsætninger.
De er nemlig  gjort af  samme stof, som dine drømme.
Også selvom at der er dage hvor du ikke orker, og hvor du har lyst til at sætte livet på hold.
Mig bekendt er der ingen, der nogensinde har  gidet samtlige aspekter af tilværelsen og derfor må du stå fast.
Også selvom at det ikke ikke er din brændende passion.
Det kan jo tænkes, at du er som mig.
En lille flamme har også ret og en lille flamme er bedre end slet ingenting.

Og så skal  jeg nok færdiggøre min svada.
Sige til alle tvivlerne, at de bør træffe valg, og at de bør  handle selvom at de tvivler og altid  huske på, at et fravalg også er et valg.
Jeg ved, at mangfoldige muligheder kan være en forbandelse, i et priviligeret liv.
Men afslut nu, alligevel.
I sidste ende bliver det det eneste valg, du får.

12086995_10153027758256831_258509317_n

21 Comments
Frederikke
2 years siden

Hey Sara! Et virkelig fint indlæg om tanker, jeg tror, mange unge grupler over. Er det den rigtige vej, de nu har valgt? Det grupler jeg da i hvert fald over, og jeg læser jura på 2. år.. Personligt har jeg fundet ud af, at det er okay, hvis jeg ikke ender med at bruge min uddannelse til noget, men det aner jeg ikke noget om endnu. Jeg har vandret frem og tilbage, om jeg skulle hoppe fra, men fandt hurtigt ud af, at grunden til jeg havde de tanker, var på grund af de fag jeg havde, som jeg SKAL have. Så så længe jeg faktisk synes selve studiet er spændende, og jeg kan se en rød tråd, så bliver jeg. Jeg ved endnu ikke om det er det klare lys der skinner eller om det bare er en lille flamme, men det synes jeg egentlig er okay. Jeg har lært at slappe af og ikke stresse over fremtidsudsigterne, for det skal sgu nok gå :-) Elsker at læse dine tekster!

sara
2 years siden

Hej Frederikke, Tusind tak for dit input. Det er vidunderligt at du har lært at slappe af og ikke stresser over fremtiden. Det kan tage rigtig mange år for rigtig mange mennesker. Min far gav mig et af de bedste råd jeg nogensinde har fået " nogen gange løser tingene sig af sig selv " Den er god når man har brugt umanerligt meget tankekapacitet på et problem som ser helt uløseligt ud. Tusind tak for din ros!

Malene
2 years siden

Måske din flamme brænder for mennesker?

sara
2 years siden

Måske Malene. Godt skudt. Det er i hvert fald en fuldtidsbeskæftigelse :-)

Søs
2 years siden

<3

Karla
2 years siden

Åh, fineste Sara, du er så klog! Jeg er ligesom dig. Jeg brænder ikke for noget. Jeg synes noget kunne være rarere end andet, men den der flamme, findes ikke hos mig. Jeg er droppet ud af 4 uddannelser og er nu igang med nr 5. Jeg dagdrømmer og har brug for at det er ok. Jeg har besluttet mig for, at det er sidste uddannelse nu, og jeg giver den alt hvad jeg har, for jeg har brug for succes. <3 Karla

Mia
2 years siden

Det her er lige, hvad først nu kan se, at jeg virkelig har haft brug for at høre. TAK for at sætte ord på og dele ud af dig selv!

sara
2 years siden

Hej Mia, Jeg er glad for at du kan bruge det til noget konstruktivt og det varmer mig at vide at vi er flere der har det på akkurat samme måde... Tak for din kommentar

Michael
2 years siden

Hej Sara, jeg faldt over dit indlæg via facebook efter en veninde havde liket det, og kan virkelig relatere til det. Efter en bachelor, ekstrafag, kandidat, og nu fuldtidsjob er jeg nået frem til nogenlunde samme konklusion som dig. Jeg brænder ikke for det jeg laver. Jeg kan godt lide det, og er glad og tilfreds, men den enorme, brændende energi som jeg kan mærke hos nogle af mine venner når man snakker om studier og job, den har jeg bare ikke, og har aldrig haft den. Under min uddannelse fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg aldrig ville blive helt opslugt af det, men jeg holdt fast. Jeg havde samme problem som dig, med en konstant uro i kroppen under forelæsningerne, og hvis underviseren så samtidig ikke kunne give mig lidt energi, droppede jeg at komme. Enkelte forelæsere formåede at give mig lidt af deres brændende ild og entusiasme, og det smittede af på mig og min indsats, men størstedelen af fagene blev klaret hjemmefra. Jeg kom i praktik igennem mit studie, og fandt ret hurtigt ud af, at jeg keder mig, hvis jeg kun sidder og arbejder på en enkelt, meget specifik opgave, inden for et meget specifikt område, og ikke kan være med til at følge opgaven helt til dørs. Jeg vil gerne være engageret i alle processer, og har en holdning til det meste, ikke kun dét, der lige har med min specifikke uddannelse at gøre. Allerede inden jeg afsluttede min uddannelse begyndte jeg at arbejde fuldtid i en mindre virksomhed, hvor jeg stadig er, og sidder med en masse forskellige opgaver. Både inden for mit uddannelsesområde, men også andre, nu selvlærte områder. Det holder mig engageret, men samtidig har jeg også en følelse af, at jeg gerne vil mere end det, og at jeg gerne vil udvikle mig yderligere. Skulle jeg søge et andet arbejde, ved jeg faktisk ikke hvad det skulle være. Jeg har en masse interesser og egenskaber, men det kan være svært lige at kombinere dem til én enkelt stilling. Jeg har leget med tanken om at blive selvstændig flere gange, men tvivlen og usikkerheden har indtil videre afskrækket mig lidt. Jeg har stadig et håb om en dag at finde "min hylde" - for det må da være vildt fedt! Men det er heller ikke en jagt jeg kaster mig hovedløst ud i, for jeg har det jo fint som det er nu, og som Frederikke og du også skriver, så har jeg også selv altid haft en stærk tro på, at tingene nok skal løse sig for det bedste :) Jeg blev ret nysgerrig efter at have læst dette indlæg, og læste lidt flere af dine indlæg - du er virkelig dygtig til at skrive!

Kristina
2 years siden

Hej Sara.. Tak for et super godt indlæg... Dejligt at høre der er flere der går med disse tanker.. Jeg faldt lige over dette på TED Talks og kom til at tænke på dig. Why some of us don't have one true calling http://www.ted.com/talks/emilie_wapnick_why_some_of_us_don_t_have_one_true_calling

Kristina
2 years siden

hej Sara.. Tak for et super godt indlæg.. Jeg hørte dette korte foredrag på TED Talks og tænkte på dig Why some of us don't have one true calling http://www.ted.com/talks/emilie_wapnick_why_some_of_us_don_t_have_one_true_calling

sara
2 years siden

Elsker Ted- talks. Men jeg har ikke set denne! Tusind tusind tak, jeg ser den i aften!

Sofie
2 years siden

YES! Elsker det. Tak, fordi du skriver det her. Man kan sagtens være lidenskabelig, uden at have en lidenskab. Jeg er god til meget, men ikke meget god til noget. Det er vel også brugbart. Måske skal man bare være glad for, ikke at smide alle sine æg i én kurv...

sara
2 years siden

Jeg er glad for at det rammer dig, Sofie. Det er i hvert fald en fortrøstningsfuld tekst til os tvivlere...

Victoria
2 years siden

Hej Sara Dette indlæg rammer plet på så mange måder. Hele vores eksistensgrundlag går for mange ud på at være noget særligt, blive til noget særligt, og føle noget særligt for det vi laver. Måske er den egentlige vinder dog den, som formår at erkende, at der ikke behøver være én bestemt flamme der brænder, men at den flamme vi har i os selv er nok. Så kan den flamme synes nok så lille, men selv en lille flamme kan skabe en hel indbrand - under de rette omstændigheder vel og mærke. Jeg skal til at skrive SRP i gymnasiet om netop individet og den måde vi sætter os selv på en hylde i samfundet. Vil det være i orden, hvis jeg plotter dit fine indlæg i en fodnote?

sara
2 years siden

Hej Victoria, Jeg er glad for at du kan lide teksten. Du er mere end velkommen til at plotte indlægget ind i din SRP. Jeg krydser fingre for en god karakter og tak for dit input. KH Sara

caro
2 years siden

<3 https://www.youtube.com/watch?v=_Aq8JLQyafk

sara
2 years siden

Har set den... Så sandt, så sandt. Du ved. <3

Hilde
2 years siden

Kloke ord, Sara!

Hilde
2 years siden

Måske det er nu du skal følge forfatter/skrive-sporet et lille stykke hen ad veien........? I en eller anden retning........og bare se hvor det fører dig hen........

sara
2 years siden

Du er altid så sød ved mig, Hilde. Måske. Måske kan man kalde skrivelysten for en "momentan" brændende flamme?

Vis mere